Byvandring

Byvandring i Stubbekøbing

 

Hist hvor sundet slår en bugt ligger der en by så smukt. I et naturskønt område, i et af landets sydlige sunde kun 5 km fra Østersøen ligger en af landets ældste byer. Byen hedder Stubbekøbing.

 

Byen er anlagt på en tange eller stub som har afgrænset den tidligere sydlige naturhavn. Byens ældste historie er ikke kendt, men området og naturhavnen er beskrevet i Saxo Danmarks krønike flere gange.

Den tidligere naturhavn ved Tyreholmen er omtalt som ”Den Falstringske havn” og stedet hvor Svend Tveskæg sandsynligvis blev taget til fange af venderne. Byen var dengang en handelsplads og naturhavnen havde funktion som fiskerleje med en formodentlig mindre bebyggelse.

Omkring 1160 blev den nuværende kridtstenskirke opført. Kirken kan rumme ca. 500 mennesker, så den er et sikkert bevis på, at der allerede dengang var mange mennesker tilstede i området.

Kirken er det eneste historiske bevis på byens middelalderlige storhed og med sin beliggenhed på stubbens højeste sted, blev den et centralt samlingspunkt igennem historien.

 

I den gamle bydel er der 2 parallelle gader forbundet med tværgående stræder. De to gader er anlagt således, at de følger de gamle kystlinier mod syd og nord. Bag kirken mod øst ligger Møllegade, Grønnegade, Ringgårdsstræde, Farverstræde, Klokkerplads som må betegnes som de ældste gader, mens Søndergade, Vestergade, Havnegade, Bagergade, Apotekerstræde, som ligger vest for kirken er anlagt senere. Tilsammen giver de nævnte gader byens centrum.

 

Den østlige del af byen har været afgrænset af vand til alle sider, og den senere anlagte vandmølledæmning gjorde det muligt at bevæge sig mod øst på landjorden. En stor del af byen er i dag inddæmmet fjord, som er opfyldt med jord igennem tiderne. Den gamle vandmølledæmning ligger i forlængelse af Møllegade, fra Møllestræde og ud til Fribrødreåen, som løber forbi den sidste af byens vandmøller.    

 

Kirken

Hvis man ønsker en vandring igennem byen på egen hånd, så bør man starte på torvet foran kirken. Det er muligt at spadsere rundt om kirken, og se de forskellige tilbygninger kirken gennem tiderne har lagt ”Krop til. Den ældste del er kridtstensbygningerne fra omkring år 1160, og de røde tilbygninger af munkesten er efterfølgende kommet til igennem middelalderen.

Kirken indvendig er ligeledes et besøg værd. Kirken er opført i romansk stil som en romansk basilikabygning med højt midterskib og 2 sideskibe. Kirken er pyntet med kalkmalerier fra 1400 tallet. Kirkens prædikestol, altertavle m.v. fremstår som unikke træskærerarbejder og skal ses. Grøndlandsmissionæren Hans Egede var knyttet til byen og kirken, hvor hans svigersøn var præst. Der findes en mindeplade i kirken om Hans Egede bag prædikestolen.

På torvet findes flere for byen imponerende bygninger. Mod nord ses rådhuset som er opført efter den berømte arkitekt Wilhelm Tvedes tegninger i 1859-1860. Rådhuset ligger flot placeret ved Havnegade og på opførelsestidspunktet, havde man fra bygningen en storslående udsigt til Grønsund. Bygningens murstensdetaljering er enestående og præger ikke bare bygningen, men giver torvet præg af en vis kvalitet.

 

Torvet og Præstegården                                                                        

På torvet ligger også præstegården som er opført i 1862, og posthuset som er opført i 1850, som den daværende skole. Posthuset skiller sig ud fra de andre store bygninger på Torvet ved at være pudset og malet. Da posthuset blev opført, var det den største bygning på torvet, og stilen var tilpasset det daværende bymiljø, med de kalkede huse.

 

Der er ikke mange bindingsværksbygninger tilbage i byen. Dog ligger der enkelte flot bevarede bindingsværksbygninger i Vestergade. Byens ældste hus er fra ca. år 1700 og har et imponerende interiører med store fyldningsdøre med karmsætninger der er et slot værdig. Dørene stammer muligvis også fra det i 1700 tallet nedrevne Nykøbing slot.

 

Byen har som de fleste af landets købstæder været hærget af krige og bybrande igennem de sidste 1000 år, men byen sidste storbrand var i 1771. Mange huse blev registreret efter branden, og igen mange blev genopført, så man ved ikke med sikkerhed, om der er flere ældre huse i bykernen der er før storbranden i år 1771. Desværre for byen, har bindingsværket, som består af egetræ, en levetid på normalt omkring 200 år. De bindingsværksbygninger som er bevaret, er fra omkring år 1800.

I byens mange baggårde findes der endnu bindingsværk om end i en meget ringe stand.

 

Byvandring i den gamle by

En byvandring igennem den ældste bydel må føres ad Grønnegade, Klokkerplads, ned ad Møllegade, ad Møllestræde ud til Tyreholmen, hvor den gamle havn lå i vikingetiden.

Følg vejen langs Tyreholmen ind til Ringgårdsstræde, som var den gamle Havnegade, op igennem Ringgårdsstræde, hvor den øverste del sandsynligt er den ældste anlagte gade i byen. Gaden er efter al sandsynlighed anlagt som en byggepladsvej fra havnen til kirkegården. Her blev kridtstenene til kirken transporteret fra havnen og op til byggepladsen i ca. år 1160. Følger man vejen op ad Møllegade kommer man igen til torvet.

Gaderne danner ”Byrum”. Bymiljøer, hvor husene som omkranser byens ”Rum” har meget variable bygningshøjder.

 

Der er ingen tvivl om, at de fleste mennesker befinder sig bedst i de ”Byrum” som er dannet med de laveste huse.

I de små byer giver de små huse en god stemningsfyldt virkning med frisk luft, en god akustik og et behageligt lys. Husene virker ikke tyngende på gaderne, og der findes mange solskinstimer, hvor solen opvarmer husenes facader og gadebelægninger. Det giver en varmeakkumulering, der holder længe, og er til glæde for dem som ønsker sig en vandretur ud på aftenen.     

 

Hvis man skulle blive i tvivl om hvor man er så husk på, at kirken ligge højest i centrum. Hvis man befinder sig i den østlige bydel, så gå opad, så kommer man tilbage kirken.

 

Både Grønnegade og Møllegade har flere flotte restaurerede byhuse. Man skal ikke gå ret langt før man kommer til en bygning med portindgang, et såkaldt porthus. Disse vidner om tidligere erhverv, hvor portene var indgang til de bagved liggende gårdspladser med baghuse.

Disse bygninger var bygårde som husede erhverv som købmandshandel, heste og kvæghandler, slagtervirksomhed, bryggeri, pottemager, pibemagere, håndværk osv. Desværre er alle disse gamle virksomheder ikke en del af bybilledet længere.

 

Der har været gjort forsøg med dyrkning af tobak i 1713 på sydskråningen ned mod den gamle havn. Her var lys og varme og en reflekterende sol fra vandet i mølledammen. Tobakken blev rost, og skulle efter sigende være lige så god som udenlandsk tobak?

 

Byen havde tidligere flere magasiner for korn og andre handelsvarer, men disse er desværre revet ned eller bygget om til beboelse. Et par stykker kan stadig findes bl.a. i Møllegade, Skibshandlerstræde som er et sidestræde til Grønnegade, og et ses på P-pladsen bag Netto.   

 

Foruden ”Porthusene” finder man de små enfamilieshuse. De fleste har stået med bindingsværk ud imod gaden, men disse er renoveret og bindingsværksfacaderne er erstattet med teglstensmurede facader.    

 

Havnen

Man må ikke glemme, at Stubbekøbing er en fiskerby, og at fiskeriet og handel har været byens erhvervsgrundlag igennem 1000 år. En tur ned til havnen, må være er en nødvendighed for, at man med rette kan sige, at man har besøgt byen.

 

Havnen ligger med en stor brostensbelagt havneplads. Brostenen er lagt i et flot buet mønster. På havnen er der et havnemiljø, hvor kornmagasiner, siloer, stenværk som sammen med skibene som anløber havnen danner et hyggeligt miljø.

Færgen til Bogø sejler i sommertiden for turisterne skyld og giver, sammen med de mange lystsejlere, byens havn en hyggelig stemning.     

 

Der er gode parkeringsmuligheder i centrum og Stubbekøbing er et godt turistmål for både unge og ældre, som vil opleve en hyggelig gammel købstad, omgivet med grønne områder med en aktiv erhvervs- og lystbådehavn.      

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Af: Bjørn Nielsen